Vægmonteret puslebord i tidløst design og med en unik bæreevne på op til 400 kg.
Puslebordet er fremstillet af slidstærke materialer, som holder til hårdhændet og hyppig brug på offentlige toiletter – også hærværk! Det gør vores væghængte puslebord til en sikker og holdbar løsning til toiletter i offentlige bygninger samt industri- og erhvervsbygninger.
Babyer vejer kun 4-5 kg, og selv store småbørn vejer sjældent mere end 20 kg. Derfor kan det virke overdrevet, at DAN DRYERs puslebord kan bære helt op til 400 kg.
Det er der imidlertid en god forklaring på; på det tidspunkt, hvor DAN DRYER udviklede et vægmonteret puslebord, var visionen at skabe et ekstraordinært stærkt puslebord, som skulle kunne modstå den hårdhændede brug, som udstyr på offentlige toiletter ofte er udsat for.
DAN DRYER er totalleverandør af alle produkter til offentlige toiletter og toiletrum i erhvervsbygninger. Vi er leveringsdygtige i håndtørrere, sæbe-/desinfektionsdispensere, affaldsspande, toiletpapirholdere og andet tilbehør. Vi har mere end 38 års specialiseret erfaring og know-how i løsninger til alle typer toiletrum. Vi hjælper dig gerne med at finde frem til den perfekte løsning.
Produktbeskrivelse
Puslebord til offentlige toiletrum
Erfaringer viser, at voksne af og til kan finde på at bruge puslebordet på offentlige toiletter som siddeplads. Derefter skal forældre stadig kunne stole på, at puslebordet er et sikkert sted at skifte deres barn.
Vores løsning er et klassisk væghængt puslebord i pulverlakeret aluminium og børstet rustfrit stål. Det intelligente design og valget af kvalitetsmaterialer giver tilsammen et ekstremt robust og pladsbesparende puslebord. Når bordet ikke er i brug, kan det klappes op imod væggen, så det optager mindst mulig plads, og dermed kan passe ind i enhver type toilet- eller puslerum.
Kvalitet og anvendelighed gør DAN DRYERs puslebord til et populært valg i den langsigtede planlægning af brugervenlige pusleområder. Dermed er DAN DRYER leverandør af pusleborde til lufthavne, supermarkedskæder, shoppingcentre og lignende. Uanset hvilken lokalitet, du skal møblere, giver det god mening at prioritere den høje sikkerhed – og dermed projektets gode image.
Vores pusleborde findes i hele verden
Alle offentlige bygninger med samlingssteder for familier med småbørn har behov for at skabe et godt, komfortabelt miljø, som også inkluderer en sikker og hygiejnisk pusleplads.
Sikkerhed, styrke og holdbarhed er blandt de allervigtigste faktorer, når det kommer til puslefaciliteter på offentlige steder. For at imødekomme kravene til puslepladsen har vi udviklet et væghængt puslebord, som produceres eksklusivt af DAN DRYER.
Med en bæreevne på mere end 400 kg er DAN DRYERs sikkerhedspuslebord i en klasse for sig og kan findes i hele verden på tværs af brancher og kontinenter.
Brugere på offentlige toiletter har brug for faciliteter, som opfylder deres forventninger, uanset hvilket miljø de færdes i. Dette er en af de væsentligste grunde til, at DAN DRYERs væghængte puslebord er et meget populært valg hos kunder i hele verden.
Produktbeskrivelse
• Unik bæreevne på op til 400 kg!
• Til vægmontage.
• Fremstillet af rengøringsvenlige materialer.
• Kan klappes op mod væggen og optager et minimum af plads.
• Kraftig sikkerhedssele og afrundede kanter for optimal sikkerhed.
• Leveres som standard i hvid, men kan fås i enhver RAL-farve.
• Kan desuden fås beklædt med forskellige mønstre og motiver.
• Kan med fordel kombineres med matchende papirrulleholder.
• 2 års garanti.