Björk-serien foldes nu ud med en manuelt betjent sæbedispenser, som har samme højde som den prisbelønnede håndtørrer. Designet er gennemtænkt og giver et stringent bånd i indretningen af toiletrum. Resultatet er et enkelt og moderne udtryk.
Sæbedispenseren er fremstillet i pulverlakeret rustfrit stål. Den leveres med en genopfyldelig sæbebeholder, som rummer 1200 ml og aktiveres manuelt ved at trykke betjeningsbøjlen let bagud. Dispenseren kan kun åbnes ved hjælp af en universalnøgle, som passer til alle produkter i Björk-serien.
Vælg topplade, så farver og udtryk kan integreres med omgivelserne.